Yildiz Akdogan:
Den nydanske kvindekamp er nutidens klassekamp

Yildiz_Akdogan_1920px
8. jun. 2022 12.00
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].

I EFTERÅRET NEDSATTE REGERINGEN "Kommissionen for den glemte kvindekamp", der har til opgave at komme med anbefalinger til politiske beslutningstagere, der kan styrke ligestillingen for kvinder med minoritetsbaggrund.

I Kvinderådet deler vi visionen om, at alle piger og kvinder skal vokse op i Danmark og være frie til at leve det liv, de ønsker. Sådan er det ikke i dag, selvom vi i Danmark er kommet langt med at sikre piger og kvinder formelle rettigheder og beskyttelse imod diskrimination og undertrykkelse.

LÆS OGSÅ: Yildiz Akdogan: Derfor har jeg skiftet holdning til kvindekvoter

For nogle kvinder er udfordringerne dobbelte. De kæmper imod patriarkalske normer i familien og baglandet på den ene side, og et majoritetssamfund der kan have vanskeligt ved at rumme kulturelle og etniske forskelle på den anden. De kæmper imod et asylsystem og lovgivning, der fastholder dem i uhensigtsmæssige afhængighedsforhold til de ægtefæller, der udsætter dem for vold og kontrol. De kæmper med ringe tilknytning til arbejdsmarkedet – og dem der får en fod indenfor, må arbejde i øget risiko for krænkelser, diskrimination og vold.

Det hindrer den økonomiske selvstændighed, som, vi ved, er afgørende for kvinders frigørelse.

CIVILSAMFUNDET OG KVINDERS ORGANISERING i stærke fællesskaber har historisk set udgjort en vigtig arena for fremskridt i ligestillingen. Det gør det stadig. Derfor overrækker Kvinderådet i denne uge 24 anbefalinger til "Kommissionen for den glemte kvindekamp".

Anbefalingerne er formuleret af Kvinderådets knap 50 medlemsorganisationer og kommer vidt omkring. Her vil jeg fremhæve særligt to forhold, der, for mig at se, er definerende for minoritetsetniske kvinders mulighed for at leve frie og gode liv i Danmark: Arbejdsmarkedet og udlændingepolitikken.

Det danske arbejdsmarked er diskriminerende

Vi ved fra en lang række undersøgelser, at kvinder med minoritetsbaggrund er mere udsat end danske kvinder – og mænd for den sags skyld – på arbejdsmarkedet. Kvinder, der bærer tørklæde, skal sende 60 procent flere ansøgninger end kvinder med dansk baggrund. Dertil er kvinder med minoritetsbaggrund overrepræsenterede i brancher hvor deltid, timeløns- og nultimerskontrakter er udbredt. Eksempelvis er 82 procent af sosu-assistenter ansat på deltidskontrakter. Det samme gælder 74,7 procent af rengørings- og køkkenmedhjælpere.

For kvinder med minoritetsbaggrund kan det altså være svært at få en fod inden for på arbejdsmarkedet. Og når det lykkes, er det ofte i brancher med usikre vilkår og i slidsomme job med belastende arbejdsmiljø.

Er du kvinde og brun, er der langt større risiko for at blive udsat for krænkelser, når du går på arbejde
Yildiz Akdogan, forkvinde for Kvinderådet

Risikoen for at blive udsat for chikane, diskrimination, vold og trusler er størst, hvis du er kvinde, løstansat og har minoritetsbaggrund. Trygfondens Tryghedsmåling viste i 2020, at kvinder i udsatte positioner på arbejdsmarkedet er i dobbelt så stor risiko for at blive presset til sex af en overordnet. Hver tredje sosu-medarbejder i Københavns Kommune har oplevet en sexistisk kultur, når de går på arbejde.

ER DU KVINDE OG BRUN, er der altså langt større risiko for at blive udsat for krænkelser, når du går på arbejde. Det er selvfølgelig i sig selv fuldstændig uacceptabelt, men for mange kvinder med minoritetsbaggrund er problemerne faktisk større end som så.

LÆS OGSÅ: Ny rapport om seksuel chikane: Arbejdsmiljøloven giver ringe beskyttelse

At være ansat på deltid eller på usikre kontrakter har betydning for den enkelte kvindes økonomiske situation. Men for kvinder, der søger om permanent opholdstilladelse, kan deltidsbeskæftigelse være et stort problem, da det er en grundlæggende betingelse for at få permanent ophold, at man har været i fuldtidsbeskæftigelse i tre et halvt år.

Regler for ophold rammer også skævt

På samme måde kan tilbøjeligheden til at sige fra eller handle på dét, man oplever, være begrænset, fordi man har brug for at beholde jobbet for at få sin opholdstilladelse, eller fordi man ikke kender sin fagforening eller de danske regler og arbejdsmarked.

Udlændingepolitik og de rigide regler for ophold er således også med til at forstærke de negative konsekvenser af de ringere forhold på arbejdsmarkedet, som kvinder med minoritetsbaggrund oplever. Men udlændingepolitikken kan have alvorligere konsekvenser.

FOR KVINDER, DER ER kommet til Danmark via familiesammenføring, gælder det, at deres opholdstilladelse er tæt knyttet til deres mands. Det betyder, at man risikerer at miste retten til at blive i Danmark, hvis man forlader sin ægtefælle. Reglerne om familiesammenføring indeholder mulighed for, at en kvinde, der er udsat for vold, kan tildeles selvstændig opholdstilladelse (undtagelsesparagraffen 9c,1). Desværre anvendes denne bestemmelse kun i begrænset omfang, og mange kvinder kender den slet ikke. På den måde fastholdes nogle kvinder i voldelige eller kontrollerende forhold med deres mænd og afholdes fra at søge hjælp på et krisecenter.

Og sådan kunne jeg blive ved med Kvinderådets over 20 konkrete forlag til, hvad kommissionen med rette kunne kaste sig over. Hvis vi virkelig skal have et paradigmeskifte i forhold til den nydanske/glemte kvindekamp, så er vi også nødt til at lave et grundig eftersyn af de barrierer, der måtte være – det gælder alt fra forstokkede patriarkalske kultur til samfundsstruktur, arbejdsmarkedet og til udlændingeloven.

Om Yildiz Akdogan

Uddannet cand. scient.pol fra Århus, opvokset i Esbjerg og datter af to gæstarbejdere.
Hun var en af de første to kvinder med anden etnisk bagggrund, der blev valgt ind i Folketinget.
Hun har siddet i Folketinget i 8 år for Socialdemokratiet, hvor hun var næstformand for ligestillingsudvalget.
I dag er hun medlem af Borgerrepræsentationen og nyvalgt forkvinde for Kvinderådet.
Yildiz har tidligere skrevet om ligestilling og demokratisk deltagelse blandt nydanske borgere.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].