Debat:
Vi skal udfordre de unges kønsstereotype uddannelsesvalg

m
23. maj 2022 06.00
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].

NÅR VI TÆNKER PÅ EN social- og sundhedsassistent eller en murer, ser vi ofte en kvinde og en mand for os. Selvom vi er i en tid, hvor ligestilling og køn fylder markant mere i debatten, spiller køn og kønsstereotyper fortsat en rolle. Det gælder også, når unge i 9. klasse skal vælge ungdomsuddannelse.

Temadebat: Det kønsopdelte uddannelsesvalg

Køn spiller stadig en afgørende rolle, når danske unge skal vælge en ungdomsuddannelse. Det gælder især på erhvervsuddannelserne, hvor nogle uddannelser domineres næsten helt af enten mænd eller kvinder. Hvad skal der til, før vi for alvor kan sige farvel til det kønsopdelte uddannelsesvalg og arbejdsmarked?

Det har A4 Ligestilling spurgt en række aktører og eksperter om.

Deltagere i debatserien:

  • Cille Skaarup, møbelsnedker og ambassadør for Boss Ladies
  • Maria Thiemer, konsulent Danmarks Evalueringsinstitut
  • Tina Christensen, næstformand 3F
  • René Nielsen, næstformand Dansk Metal
  • Tina Voldby, underdirektør Tekniq Arbejdsgiverne
  • Vinni Jakobsen, sektornæstformand for social- og sundhedssektoren i FOA
  • Mikkel Haarder, underdirektør for uddannelse, forskning og mangfoldighed i Dansk Industri

Kønsstereotyper kan især være et problem for de uddannelser, som har svært ved at rekruttere elever, og et problem, hvis vi skal gøre op med det kønsopdelte arbejdsmarked, vi har i dag. Derfor skal vi udfordre kønsstereotyperne, som præger unges uddannelsesvalg.

Unge vælger kønstraditionelle uddannelser

Ungdomsuddannelserne er - ligesom vores arbejdsmarked - meget kønsopdelte. Det er særlig tydeligt på erhvervsuddannelserne, hvor hele 94 pct. af ansøgerne til hovedområdet 'Teknologi, byggeri og transport' i 2022 var drenge. På uddannelserne inden for hovedområdet 'Omsorg, sundhed og pædagogik' var til gengæld kun 16 pct. af ansøgerne drenge. Også nogle af de gymnasiale uddannelser er kønsopdelte. Blandt ansøgerne til htx er 73 pct. drenge, mens der kun er mindre forskelle mellem stx og hhx.

Når køn har større betydning end kompetencer, kvalifikationer og interesser, får vi ikke bragt alle talenter og potentialer i spil
Maria Thiemer, konsulent Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

EVA har tidligere vist i rapporten 'Køn og uddannelsesvalg i 9. klasse', at elever i 9. klasse har en meget snæver opfattelse af, hvad piger og drenge kan og skal i livet. Og det er værd at udfordre - ikke kun fordi det begrænser den enkeltes muligheder for at vælge den rette uddannelse, men også for samfundet skyld: Når køn har større betydning end kompetencer, kvalifikationer og interesser, får vi ikke bragt alle talenter og potentialer i spil.

LÆS OGSÅ: Nye tal: Færre piger end drenge vælger EUD-vejen - og flere dropper ud

Særligt på erhvervsuddannelserne er der fortsat mangel på elever – samtidig med at efterspørgslen efter faglært arbejdskraft stiger. Vi har brug for at brede rekrutteringen ud, så man ikke kun fokuserer på halvdelen af en ungdomsårgang. Det kræver også, at uddannelserne i sig selv bliver attraktive for begge køn.

Det kønsutraditionelle valg kræver mere af de unge

Når unge vælger uddannelse, der bryder med de dominerende forestillinger om, hvad piger og drenge normalt vælger, taler vi om et kønsutraditionelt valg. Det kan være udfordrende for mange unge at vælge en uddannelse, men for unge, der bryder med kønsstereotyperne, er valget endnu sværere. Det kan dog også betyde, at den unge er mere afklaret i forhold til egne styrker og valget af ungdomsuddannelse.

LÆS OGSÅ: Skills: Disse tre deltagere kæmper mod kønsbarrierer

EVAs analyse ser blandt andet på piger, der har valgt htx, og som dermed har truffet et kønsutraditionelt uddannelsesvalg, og sammenligner med piger, som har valgt kønstraditionelt og ansøgt om optagelse på stx.

Resultaterne viser, at piger, som har truffet et kønsutraditionelt uddannelsesvalg, bl.a. er kendetegnet ved, at de er mere sikre på deres beslutning, er mere vedholdende og har højere grad af indre motivation. Derudover har de mere viden om sig selv, og de glæder sig også mere til at starte på uddannelsen, sammenlignet med de piger, som har truffet et kønstraditionelt valg. Resultaterne understreger, at det kræver en særlig sikkerhed, vedholdenhed og motivation at træffe et kønsutraditionelt uddannelsesvalg.

Vejledere er ubevidst påvirket af kønsstereotyper

Der er behov for, at vi i højere grad dels sætter fokus på uddannelsens indhold og de unges interesser, og dels bliver bevidste om at udfordre de kønsstereotyper, som tydeligvis præger de unges uddannelsesforestillinger og som dermed påvirker deres uddannelsesvalg.

Det kræver, at de vejledere, der vejleder unge om deres uddannelsesvalg, også bliver opmærksomme på de kønsstereotyper, som præger samfundet – og som også påvirker dem som mennesker og vejledere. En undersøgelse, jeg selv lavede i forbindelse med mit speciale, peger nemlig på, at vejledere også trækker på kønsstereotyper, når de skal vejlede unge til ungdomsuddannelser.

Jo mere bevidste vejlederne bliver om det, de ubevidst påvirkes af, des nemmere får de ved at frigøre sig, så de i højere grad kan præsentere unge for muligheder, der matcher deres interesser og styrker - uanset køn - samt udfordre de unges egne kønstraditionelle valg
Maria Thiemer, konsulent Danmarks Evalueringsinstitut (EVA)

I undersøgelsens eksperiment vurderede vejlederne, at unge, der i øvrigt havde identiske kompetencer og interesser, passede bedre til at blive social- og sundhedsassistenter, når de var piger end drenge, og at drenge omvendt passede bedre end piger til at blive mekanikere eller murere. Det er en udfordring, fordi vejledningen i stedet for at udfordre og udvide de unges valg, ubevidst kan føre til vejledning i kønstraditionelle retninger.

LÆS OGSÅ: "Kære mandlige håndværkere i skurvognene - giv plads til de kvinder, der tør betræde jeres område"

Derfor er det oplagt også at sætte fokus på vejledning, når vi skal udfordre kønsstereotyperne i unges uddannelsesvalg. Jo mere bevidste vejlederne bliver om det, de ubevidst påvirkes af, des nemmere får de ved at frigøre sig, så de i højere grad kan præsentere unge for muligheder, der matcher deres interesser og styrker - uanset køn - samt udfordre de unges egne kønstraditionelle valg. Det kan bidrage til at åbne uddannelsesmulighederne, således at uddannelser og arbejdsmarked kan blive mindre kønsopdelt.

En konkret idé er at inddrage rollemodeller, der gør det nemmere for de unge at se sig selv i andre typer fag og uddannelser, og ved at vejlederne forholder sig kritisk til snævre opfattelser af uddannelser og køn - både hos de unge og hos sig selv.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].