Direktør:
Kvinders erfaringsunivers er på vej frem - men vi er der ikke endnu

LisbethOdgaardDamm
25. jul. 2022 06.15
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].

”HVORFOR SKER DER IKKE NOGET?”, skrev en frustreret veninde til mig for nylig, og fortsatte: ”I årevis har vi fået tudet ørerne fulde af, at ligestillingen nok skal komme, hvis bare vi får flere kvinder på ledelsesposterne. Nu har vi efterhånden flere kvinder end mænd i topledelsen i det offentlige og de faglige organisationer, så hvorfor pokker sker der ikke mere?”.

 Jeg kan for så vidt godt forstå hende. Med navne som Mette, Sofie, Lizette og Anja i de allerøverste lag af ledelsen af det danske samfund til at matche Lars, Brian, Nicolai, Jakob og alle de andre guttermænd, hvorfor pokker går det så så langsomt?!

LÆS OGSÅ: Fagbevægelsens top vrimler med kvinder: Det betyder, at kvinders erfaringsverden bliver mere synlig

Hvad der sker i øjeblikket, og hvorfor det stadig går langsomt, er der en god forklaring på. For med flere kvinder i partiledelser og fagforeningsledelser rundt omkring, rykker kvinders erfaringsunivers bestemt markant længere frem i bussen. Det er godt for ligestillingen. Men det betyder ikke, at ligestillings-kvantespringet nødvendigvis er næste stop. For alle kvinders erfaringsunivers afhænger jo netop både af kollektive og personlige erfaringer. Og særligt de personlige erfaringer spænder på den korte bane ben for den forjættede ligestillingseffekt af flere kvinder i ledelse.

MANGE AF DE KVINDELIGE TOPLEDERE, vi ser i øjeblikket, har nemlig arbejdet sig op gennem en verden skabt af og for mænd af den helt traditionelle og gammeldags slags. De har undervejs – i min optik – måttet internalisere mange traditionelt maskuline træk for overhovedet at kunne overleve i ”magtgamet”.

Og når man skal begå sig i en så maskulin verden, opbygger man et eget erfaringsunivers, der inkluderer at pakke en række feminine sider væk og måske endda tale dem ned. Ikke fordi man ikke kan lide dem, men fordi de ikke er karrierefremmende der, hvor man gerne vil begå sig. Og så ligger alt det feminine ikke forrest i pandelappen, når man når magten og bliver den der kvindelige beslutningstager som vi alle sætter vores lid til. Onde tunger ville måske sige, at man er blevet til et jakkesæt med bryster. 

LÆS OGSÅ: Gitte Redder: Historisk mange kvinder på topposter i dansk fagbevægelse: Hvad skal magten bruges til?

Derfor er der behov for, at vi gør det muligt, at ambitiøse kvinder kan owne deres erfaringsunivers hele vejen til magten, uden at slå knuder på sig selv. Løsningen er, at vi opbygger en kritisk masse af rollemodeller for alle os, der – uanset køn, i øvrigt – rummer flere feminine træk, end ledelses- og karriereidealet fordrer i øjeblikket, så man netop ikke behøver moderere sit erfaringsunivers til ukendelighed på vejen op ad karrierestigen. Og denne bevægelse ser jeg i hastig udvikling i disse år.

Her er et par eksempler:

LIVSPAUSER ER BLEVET ET vigtigt element i enhver karriere. Det har været et grundvilkår for os kvinder i mange år, hvis vi ville have børn. Nu er den erfaring ved at bundfælde sig ud over kvinder i den fødedygtige alder, og dermed bliver en markant hjørnesten i kvinders erfaringsunivers allemandseje.

Sårbarhed – der ellers har stået på den maskuline nej-liste – er på kort tid blevet det nye sort på LinkedIn, der ellers har en fortid som den fremmeste plads at vise karrieremuskler
Lisbeth Odgaard Damm, direktør og diversitetsekspert

Samtidig er sårbarhed – der ellers har stået på den maskuline nej-liste – på kort tid blevet det nye sort på LinkedIn, der ellers har en fortid som den fremmeste plads at vise karrieremuskler, stjerner på skulderen og professionelle erobringsbedrifter. Denne udvikling var utænkelig for bare fem år siden.

Og sidst men ikke mindst stormer behovet for rollemodeller i alle størrelser og gørelser frem, så ambitiøse mænd og kvinder kan spejle sig i forbilleder, der rækker ud over de grå jakkesæt og skjorter i nuancer af blå.

Jeg tror derfor, at vejen til ligestilling er kortere end min frustrerede veninde frygtede, men det kræver et fortsat fokus på, at kvinders erfaringsunivers og feminine værdier skal have lige stå stor legitimitet og vægt i samfundet som det maskuline default-sæt, som vi styrer verden efter i dag.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].