Direktør og iværksætter:
Må en mand kæmpe for kvinder?

Anders_Fogh_CEO_og_Founder_Startup_Central_1920_px__2_
16. jun. 2022 06.15
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].

JEG HAR EN BONUSDATTER OG EN DATTER, som jeg ønsker, skal have de bedste vilkår til at udleve, hvad end de måtte drømme om at udleve i denne verden. Faktisk vil jeg gerne have, at de føler, verden ligger for deres fødder, når de træder ud i ”den virkelige” arbejdsverden en dag.

Mine døtre skal ikke vælges til en bestyrelsespost, fordi de er kvinder; de skal vælges, fordi de er kompetente
Anders Fogh, CEO & Founder Startup Central

Hvilket arbejdsliv skal vi efterlade den næste generation? Hvordan kan jeg som mand gøre en forskel for mine døtre? Må jeg råbe højt om, at vi skal have mere inklusion? Vi er nemlig ved at skabe en 'kvinderne mod mændene-kultur'.

LÆS OGSÅ: "Symbolsk sejr": Nyt EU-direktiv kræver 40 procent kvinder i bestyrelser

Jeg frygter, at vi med den eksklusion, vi har gang i inden for alle brancher, kommer til at skade mere end gavne. Jeg holder på, at vi skal have flere foregangsprofiler, om det er iværksættere eller mekanikere, så skal vi bare have vist, at man kan, lige hvad man vil!

Jeg frygter for, at nutidens debatter gør mere skade end gavn; der tales om kvindelige chefer, kvindelige iværksættere, flere kvinder i bestyrelseslokaler og om mandefag og kvindefag. Vi skal gøre op med det her nu!

Jeg ville elske, hvis der var flere kvinder i iværksætteri, men de skal være der, fordi de har lyst - ikke fordi vi sætter kvoter op
Anders Fogh, CEO & Founder Startup Central

MINE DØTRE SKAL IKKE vælges til en bestyrelsespost, fordi de er kvinder; de skal vælges, fordi de er kompetente, og lige hvad den givende bestyrelse har brug for. Ingen af dem skal være kvindelige chefer; de skal være chefer. Jeg vil ønske, at vi snart kan komme af med den eksklusion.

LÆS OGSÅ: Yildiz Akdogan: Derfor har jeg skiftet holdning til kvindekvoter

Jeg er en fortvivlet far, som ønsker at se sine døtre have mulighed for at blive selvstændige iværksættere, ledere i landets største virksomheder eller tømrere, fordi mine døtre ønsker netop den vej for dem selv. De skal tilvælges, fordi de er dygtige til det, de gør.

Men må jeg overhovedet kæmpe for denne sag? Jeg ville elske, hvis der var flere kvinder i iværksætteri, men de skal være der, fordi de har lyst - ikke fordi vi sætter kvoter op. Jeg kæmper for lige inklusion for at sikre, at alle kan udleve deres drømme.

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].