EL-profil:
Jeg trodser reglerne og tager min barsel

6A3A0721
Foto: Pressefoto
14. jul. 2022 06.15
Dette er et debatindlæg. Det er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten - send dit indlæg til [email protected].

DEN 18. JULI GÅR JEG PÅ BARSEL. Det kan lyde normalt og relativt ubemærkelsesværdigt, men det er det faktisk ikke. Sagen er nemlig den, at medlemmer af EU-Parlamentet slet ikke har ret til at tage barsel. Det gælder, hvad enten man er mand eller kvinde. Og det gælder på trods af, at mange af os efterhånden er i den alder, hvor det kan forventes, man får børn, og selvom problemet har været rejst mange gange før.

LÆS OGSÅ: To medlemmer af Europa-Parlamentet bevilger sig selv uretmæssig barsel

At tage barsel betyder derfor, at der ikke kommer nogen suppleant. Man optræder samtidig i statistikkerne som om, man ikke har passet sit arbejde i en periode. Det er - heldigvis - noget, jeg er privilegeret nok til at kunne tage på trods af reglerne. Og det er stadig et valg for mig. Noget, hvor jeg kan sige, at jeg må tage den kritik, der eventuelt kan komme. Men hvad med alle mine kvindelige kolleger? De har ikke noget valg.

Nogle vil måske spørge, hvorfor jeg overhovedet går på barsel, hvis jeg slet ikke har ret til det, og der ikke kan indkaldes en suppleant. Det er der faktisk flere årsager til, både personlige og politiske, og det er da også derfor, at jeg skriver denne tekst.

PÅ DET PERSONLIGE PLAN handler det om noget helt fundamentalt: Jeg glæder mig til at have tid med ikke mindst vores yngste. Jeg glæder mig over ikke altid at skulle tænke over, hvad EU-Kommissionen nu har produceret af problematiske forslag, eller hvordan borgerlige EU-politikere endnu engang har stemt kulsort og forkert. Jeg får tid til at se min datter udvikle sig og vokse op, tid til at læse endnu en børnebog eller tage endnu en rutsjebanetur. Men jeg får også tid til at hjælpe mere til med det hele derhjemme, så min partner kan hellige sig sin tilbagekomst fra barsel.

Når man selv støtter ideen om øremærket barsel, så er det en god idé at følge ord op med handling
Af Nikolaj Villumsen, Medlem af EU-Parlamentet for Enhedslisten.

På det politiske plan handler det også om flere ting. Når man selv støtter ideen om øremærket barsel, så er det en god idé at følge ord op med handling. En anden årsag er, at man ikke bør gå væk fra en arbejdsmæssig kamp som denne, og slet ikke hvis man har mulighed for at kæmpe den. For sagen er jo, at ting kun ændres, når vi råber op og udfordrer status quo. Ikke når vi fortsætter som om intet var hændt. Derfor råber jeg nu op, og forhåbentlig kan jeg på den måde bidrage til, at tingene ændres.

SAGEN KAN VIRKE LILLE og perifer, og det er den på sin vis også, da det jo kun omhandler nogle få hundrede mennesker i EU-parlamentet. Men sagen er også et eksempel på, hvor mange kampe der stadigt mangler at blive kæmpet på dette felt, og på hvad der kan ske, når man ikke har en fagforening til at sikre sig ordentlige forhold. Sagen viser også, hvor langt store dele af Europa er fra at have ordentlige forhold på området.

Jeg føler, at mange til dagligt glemmer, præcist hvor meget vi stadig har brug for stærke fagforeninger
Af Nikolaj Villumsen, Medlem af EU-Parlamentet for Enhedslisten.

Ser man eksempelvis på de barselsrettigheder, de ansatte har i EU-Parlamentet, er de marginalt bedre end dem, der hersker i det Belgien, der omgiver EU-institutionerne. Men de er også milevidt fra, hvad vi kender i Danmark. I Belgien er det ikke uhørt kun at have 16 ugers barsel. Én uge før fødslen og 15 efter. Og føder man før tid, kan man miste retten til den uge, der skulle være afholdt inden fødslen. Set fra et dansk perspeltiv, er det helt skørt.

JEG TAGER DET MED HER, ikke som en historie om hvor godt vi har det i Danmark, men i stedet som et eksempel på, hvor meget der er at kæmpe for på så mange fronter. Og også som eksempel på, hvordan farligt det er, hvis vi tror, at arbejdskampe ”kun” handler om løn, for det gør de langt fra. Der er så mange ting omkring vores arbejdsliv, der skyldes overenskomster og arbejdsmarkedsforhold. Jeg føler, at mange til dagligt glemmer, præcist hvor meget vi stadig har brug for stærke fagforeninger - både i Danmark og i andre EU-lande. Jeg håber, at vi kan nyde godt af dem langt ud i fremtiden.

Men som sagt, fra den 18. juli og indtil november vil jeg for en stund lukke af for den slags og nyde, at jeg trods alt er i så privilegeret en situation, at jeg kan trodse systemet og tvinge lidt barsel igennem alligevel. Og ved I hvad? Jeg glæder mig!

Deltag i debatten - send dit indlæg på maks. 600 ord til [email protected].